Sådan kommer du i gang
Budget bliver først nyttigt når det er nemt at holde ved lige. Derfor er målet ikke at registrere hver eneste krone perfekt, men at få et realistisk billede af dine store poster og dit månedlige råderum. Brug skabelonen sådan her: sæt indtægter, læg faste udgifter ind, sæt et loft for variable udgifter, og gør opsparing til en fast post.
Download og åbn
Download skabelonen og åbn den i Excel. Hvis du bruger Google Sheets, kan du uploade filen til Drive og åbne den der. Tjek valutaformat og decimaler efter import, så beløb vises korrekt.
Indtast indtægter efter skat
Brug nettobeløb, så “tilbage”-tallet giver mening i hverdagen. Hvis du har uregelmæssig indkomst, kan du tage et konservativt gennemsnit og lave en “buffer”-post.
Læg faste udgifter ind først
Faste udgifter er din bund. Når du kender bundniveauet, kan du træffe beslutninger uden stress. Her får du typisk mest ro ved at få alle abonnementer og faste betalinger med.
Sæt loft på variable udgifter
Mad, transport og “sjov” kan variere meget. Et loft gør budgettet praktisk: du ved hvad du kan bruge, og du kan justere løbende uden at hele budgettet vælter.
Gør opsparing til en fast post
Opsparing skal ikke være en rest. Sæt et fast beløb ind og lad det være standard. Hvis der er en måned der er dyr, kan du justere ned, men du starter med at betale dig selv først.
Hurtig regel: Første måned er baseline. Mål ærligt først, optimér bagefter.
Før du starter
Hvis du vil have mest ud af budgettet, så brug 10 minutter på at samle dine faste tal. Det gør opstarten nem, og det er ofte her folk stopper, fordi de mangler et samlet overblik. Du behøver ikke være perfekt. Du skal bare have “de store”.
Find dine faste betalinger
Gå dit kontoudtog igennem og skriv alle faste træk ned: husleje, lån, forsikringer, fagforening, streaming, mobil, internet og alt det der kører automatisk.
- Tip: Brug skabelonen abonnementsoverblik som “kilde”
- Tip: Hvis du vil opsige noget, brug opsigelses tjekliste
Vælg en simpel rytme
Budget fungerer når det bliver en vane. Vælg et fast tidspunkt: 5 minutter søndag aften eller første hverdag i måneden. Du skal ikke “leve i budgettet”. Du skal bare kigge nok til at det styrer dine beslutninger.
- Fast tidspunkt i kalenderen
- Én ting du justerer ad gangen
- Hold det simpelt i tre måneder før du udvider
Struktur i arket
Skabelonen er bygget sådan at du hurtigt kan komme i gang, men også kan udvide senere. Start med månedsoverblikket, og brug årsoversigten når du har 2–3 måneder med rigtige tal. Målet er at give dig et klart overblik, ikke en perfekt bogføring.
Måned
Her skriver du indtægter og udgifter ind. Skabelonen summerer automatisk og viser dit råderum. Brug den som “arbejdsflade” og justér kategorier så de passer til din hverdag.
- Indtægter (efter skat)
- Faste udgifter
- Variable udgifter
- Opsparing og buffer
År
Årsoversigten hjælper dig med sæsoner: ferie, jul, bil, tandlæge og alle de ting der ikke kommer hver måned, men som altid rammer. Her kan du planlægge så de ikke føles som “uheld”.
- Årlige udgifter fordelt pr. måned
- Overblik over sæson og større poster
- Mulighed for at lave realistiske gennemsnit
Kategorier der giver mening
Den største fejl er at lave 30 kategorier. Det føles “seriøst”, men det dræber budgettet. Start med 8–12 kategorier. Når du kan holde rytmen i tre måneder, kan du splitte en kategori hvis du har behov.
| Type | Gode kategorier | Hvad det hjælper med |
|---|---|---|
| Faste udgifter | Bolig, lån, forsikringer, abonnementer, transport fast | Du ser dit bundniveau og kan planlægge uden stress |
| Variable udgifter | Mad, transport variabel, børn, sundhed, underholdning | Du kan sætte loft og styre uden at leve på en sten |
| Opsparing | Buffer, ferie, mål, ekstra afdrag | Du bygger sikkerhed og fremdrift over tid |
Tip: Hvis du vil spare hurtigt, så start med “abonnementer” og “mad”. Det er ofte der de nemmeste penge ligger.
Simpel model der virker
Du behøver ikke en perfekt metode. Du behøver en metode du kan bruge. Her er en enkel model der passer til de fleste: faste udgifter først, variable udgifter med loft, og opsparing som standard. Hvis du vil, kan du læne dig op ad 50/30/20, men brug den som inspiration, ikke som et krav.
50/30/20 som pejlemærke
50 % til faste udgifter, 30 % til variable udgifter, 20 % til opsparing eller afdrag. Mange kan ikke ramme det præcist, og det er ok. Brug det til at se om du er “helt skæv” et sted, og justér lidt ad gangen.
- Hvis faste udgifter er høje: kig på abonnementer, lån, bil
- Hvis variable er høje: sæt loft på mad og forbrug
- Hvis opsparing er lav: start med et lille fast beløb
Tre tal der giver ro
Du behøver ikke 20 grafer. Du behøver tre tal: indtægt, bundniveau, råderum. Når du kender de tre, kan du træffe beslutninger hurtigt og undgå at “gætte” i hverdagen.
- Indtægt (efter skat)
- Bundniveau (faste udgifter)
- Råderum (tilbage efter faste og opsparing)
Budget for par og familie
Budget bliver ekstra vigtigt når I er flere. Ikke fordi det skal være stramt, men fordi misforståelser bliver dyre: hvem betaler hvad, hvad er fælles, og hvad er “mit og dit”. Den nemmeste løsning er at lave tre lag: fælles udgifter, individuelle udgifter og fælles opsparing.
Del økonomien i tre
Fælles: bolig, forsikring, børn, dagligvarer. Individuelt: tøj, hobbies, små køb. Opsparing: buffer, ferie, mål. Når I har det, forsvinder mange konflikter, fordi forventninger bliver tydelige.
- Lav en fast fælles post til mad og husholdning
- Giv jer selv et lille individuelt “frirum”
- Lav en fælles buffer så uforudsete ting ikke vælter måneden
Fast mini-møde en gang om måneden
Brug 10 minutter: hvad gik godt, hvad var dyrt, og hvad justerer I næste måned. Det er nok. Budget skal være et værktøj, ikke en diskussion.
- Hold fokus på tal og aftaler, ikke skyld
- Justér én ting ad gangen
- Fejr små forbedringer, det giver momentum
Årsbudget og sæson
Mange føler at budget “ikke virker”, fordi der altid kommer en dyr måned. Det er ikke fordi du er dårlig. Det er fordi budgettet mangler sæson. Ferie, jul, bil, gaver og tandlæge skal være planlagte poster, ellers føles de som uheld hver gang.
Princippet: Tag årlige udgifter og del dem ud pr. måned. Så betaler du lidt hele året, i stedet for at få et chok.
Jul og gaver
Sæt en fast månedlig post ind. Hvis du typisk bruger 6.000 kr på gaver og jul, så er det 500 kr pr. måned. Så forsvinder “dyr december” som problem.
Bil og vedligehold
Service, dæk, syn og reparationer kommer igen og igen. Lav en bil-buffer og fyld den op hver måned, så du aldrig skal “finde pengene” akut.
Abonnementer og faste udgifter
Hvis du vil have hurtig effekt, så start her. Faste udgifter er “låst” hver måned, og selv små poster kan vokse til et stort beløb over et år. En klassiker er streaming, apps, forsikringer og medlemskaber som kører uden at du tænker over det.
Sådan rydder du op uden at blive træt
Skriv alle abonnementer ind, og vælg én ting at ændre. Ikke ti. Hvis du ændrer én fast post, får du effekt hver måned, og det bygger momentum. Brug abonnementsoverblik til at samle alt ét sted.
- Find alle træk på kontoen
- Vurder: bruger du det hver uge, hver måned eller aldrig
- Opsig én ting og flyt beløbet til opsparing
Hvis du skal forhandle eller skifte
Når du vil skifte udbyder eller forhandle pris, hjælper det at have styr på binding og vilkår. Brug sammenlign tilbud og spørgsmål til udbyder.
- Pris pr. måned
- Bindingsperiode
- Oprettelse og skjulte gebyrer
- Hvad koster det at forlade aftalen
Eksempelbudget
Her er et simpelt eksempel der viser hvordan tallene kan sættes op. Brug det som inspiration. Dit budget skal passe til din virkelighed, ikke til et ideal. Hvis du vil have det mere præcist, kan du tilføje flere kategorier senere.
| Post | Beløb pr. måned | Type |
|---|---|---|
| Indtægt (efter skat) | 28.000 | Indtægt |
| Bolig (husleje/lån) | 10.500 | Fast |
| Forsikringer | 900 | Fast |
| Abonnementer | 400 | Fast |
| Mad og dagligvarer | 4.200 | Variabel |
| Transport | 1.200 | Variabel |
| Underholdning | 1.000 | Variabel |
| Opsparing | 2.000 | Opsparing |
| Buffer (uventet) | 800 | Opsparing |
Sådan bruger du eksemplet: Sæt dine egne tal ind. Hvis du ikke kender en post, så gæt konservativt og justér efter første måned.
Fejlfinding
De fleste problemer handler om to ting: filen findes ikke på den sti download-knappen peger på, eller formatering i Sheets. Her er de hurtigste fixes, så du ikke går død i teknikken.
Download virker ikke
Tjek at filen ligger på den URL du har sat som DOWNLOAD_URL i scriptet nederst på siden. Test ved at åbne URL’en direkte i browseren. Hvis den giver 404, ligger filen et andet sted eller hedder noget andet.
- Eksempel sti: /assets/files/skabeloner/budget.xlsx
- Hvis du bruger en anden mappe, så opdatér DOWNLOAD_URL
Google Sheets ændrer format
Efter import kan Sheets vise tal som tekst eller ændre decimaler. Sæt celler til “Valuta” og vælg danske separatorer, så beløb og summer passer. Tjek også at formler stadig summerer rigtige områder.
- Format → Tal → Valuta
- Tjek decimaler og tusindtalsseparator
- Hvis noget driller: kopiér en fungerende formel og træk den ned
Faq
Er budgetskabelonen gratis?
Ja. Du kan downloade den gratis og tilpasse den til din økonomi. Hvis du vil gøre den endnu mere praktisk, så tilføj dine egne kategorier og hold det simpelt i starten.
Kan jeg bruge den i Google Sheets?
Ja. Upload filen til Google Drive og åbn den i Google Sheets. Efter import bør du tjekke valutaformat, decimaler og at summering stadig rammer de rigtige felter.
Hvad hvis jeg har uregelmæssig indkomst?
Brug et konservativt gennemsnit som indtægt, og lav en buffer-post. Når du får en god måned, fylder du bufferen op. Så undgår du at budgettet føles urealistisk.
Hvad er det vigtigste i et budget?
At det bliver brugt. Hold kategorierne få, og lav en fast rytme. Første måned er baseline, og du justerer løbende. Det er helt normalt.
Hvordan får jeg styr på abonnementer?
Saml dem først i et overblik og læg dem ind som faste udgifter. Så kan du vælge én ting at opsige eller forhandle ad gangen. Brug abonnementsoverblik og opsigelses tjekliste.